Ungdomskriminalitet og Ungdomskriminalitetsnævnet: En gennemgang af lovgivning og praksis i anbringelsessager

Ungdomskriminalitet er et alvorligt samfundsproblem, der kræver målrettede indsatser for at sikre, at unge mennesker ikke fortsætter på en kriminel vej. I Danmark spiller Ungdomskriminalitetsnævnet en central rolle i arbejdet med at forebygge ungdomskriminalitet og hjælpe unge mennesker tilbage på rette spor. Denne artikel vil forklare Ungdomskriminalitetsnævnets funktioner, opgaver og kompetencer, samt hvordan nævnet håndterer sager om anbringelse af børn og unge, der er involveret i kriminalitet.

Hvad er Ungdomskriminalitetsnævnet?

Ungdomskriminalitetsnævnet er et uafhængigt nævn, der blev oprettet for at forebygge kriminalitet blandt børn og unge i alderen 10-17 år. Nævnet træffer afgørelse i sager, hvor børn og unge er mistænkt for eller dømt for kriminalitet, og det er nævnets opgave at vurdere, hvilke sociale foranstaltninger der bedst kan hjælpe den unge ud af den kriminelle løbebane. Denne vurdering foretages i tæt dialog med barnet eller den unge, samt med familien, for at sikre, at den valgte indsats er den mest hensigtsmæssige.

Hvordan arbejder Ungdomskriminalitetsnævnet?

Nævnet består af en dommer, der leder møderne, et kommunalt ansat medlem og et politiansat medlem. Denne sammensætning sikrer, at nævnet har både juridisk og politifaglig ekspertise samt indsigt i børn- og ungdomssager. Medlemmerne af nævnet er beskikket for en periode på fire år, og de er uafhængige af deres øvrige arbejdsområder.

Når en sag bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, bliver den først forelagt af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan igangsætte en ungefaglig undersøgelse af barnet eller den unge, som skal danne grundlag for en indstilling til nævnet om, hvilke foranstaltninger der bør iværksættes. Hvis undersøgelsen peger på behov for handling, vil der blive truffet beslutning om en målrettet indsats, som kan inkludere både straksreaktioner og længerevarende forbedringsforløb som anbringelse.

Sagens forløb i Ungdomskriminalitetsnævnet

Når en sag bliver indkaldt til møde i Ungdomskriminalitetsnævnet, skal både barnet eller den unge samt forældrene møde op. Mødet skal finde sted senest fire uger efter, at sagen er blevet henvist til nævnet eller afgjort i retten. På mødet træffes en afgørelse, som kan indeholde en straksreaktion og/eller et forbedringsforløb.

En straksreaktion kan være en opdragende foranstaltning, der har til formål at genoprette forvoldt skade eller få den unge til at deltage i samfundsnyttige aktiviteter. Et forbedringsforløb er en langsigtet indsats, der kan omfatte en række foranstaltninger såsom anbringelse uden for hjemmet, hvis det vurderes som nødvendigt for den unges udvikling.

Hvad er Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence?

Ungdomskriminalitetsnævnet behandler sager, hvor børn og unge i alderen 10-17 år er mistænkt eller dømt for kriminalitet, og det er nævnets opgave at vurdere, hvilke sociale foranstaltninger der bedst kan hjælpe den unge med at undgå at begå kriminalitet igen. Særligt alvorlige sager, som involverer personfarlig kriminalitet, kan føre til en henvisning til nævnet, hvor der træffes beslutning om passende foranstaltninger.

Nævnet tager ikke stilling til, om barnet eller den unge er skyldig i den pågældende kriminalitet, men fokuserer på at vurdere den sociale indsats, der bedst kan støtte barnet eller den unge i at ændre adfærd. Dette kan inkludere både pædagogisk og opdragende foranstaltning, herunder anbringelse uden for hjemmet.

Klage og mulighed for advokathjælp

Afgørelsen fra Ungdomskriminalitetsnævnet er som udgangspunkt endelig, men der er visse undtagelser, hvor der er mulighed for at klage over afgørelsen. I sager, der involverer anbringelse eller andre alvorlige foranstaltninger, har børn og unge, der er fyldt 12 år, ret til gratis advokathjælp. Dette gælder blandt andet i tilfælde af anbringelse uden for hjemmet, tilbageholdelse under anbringelse eller ændring af anbringelsessted.

Ungdomskriminalitetsnævnet og anbringelse af børn og unge

Anbringelse uden for hjemmet er en alvorlig foranstaltning, som Ungdomskriminalitetsnævnet kan beslutte, hvis det vurderes som nødvendigt for barnets eller den unges udvikling. Anbringelsen kan være midlertidig eller længerevarende, afhængigt af den unges situation og behov. Det er kommunerne, der har ansvaret for at gennemføre og føre tilsyn med afgørelser om anbringelse, mens den ungekriminalitetsforsorg er ansvarlig for at sikre, at de fastsatte vilkår overholdes.

Ungdomskriminalitetsnævnet spiller en central rolle i at sikre, at unge mennesker, der er involveret i kriminalitet, får de nødvendige sociale foranstaltninger og den rette støtte til at ændre deres adfærd. Gennem nævnets arbejde med at iværksætte målrettede foranstaltninger som anbringelse og opdragende indsatser sigter man mod at hjælpe de unge med at komme væk fra kriminalitet og opnå en positiv fremtid.