Ny skattestraffesagslov trådt i kraft d. 1. januar
- Advokatfirmaet Engelbrecht
- 28. feb.
- 3 min læsning
I starten af året vedtog folketinget en ny lov om skattestraffesager, den nye lov skal være med til at forsikre bedre retsstilling for borgere og virksomheder i disse sager.
Skattestraffesagsloven, som trådte i kraft 1. januar 2025, blev vedtaget for at forbedre retssikkerheden for borgere og virksomheder, der er involveret i administrative skattestraffesager. Skatteministeren fremsatte lovforslaget i oktober 2024, efter en grundig gennemgang af den tidligere forsvarerbistandslov og dens praktiske anvendelse. Målet var at identificere muligheder for at styrke retsstillingen under behandlingen af skattestraffesager i Skattestyrelsen.
Den nye lov har primært til formål at sikre bedre adgang til forsvarerbistand og større gennemsigtighed i sager, der involverer skatteunddragelse. Samtidig blev en række regler fra den gamle forsvarerbistandslov revideret, da de viste sig at være mindre relevante i praksis. Den nye lov afløste dermed den tidligere lov og indførte justeringer, som skulle gøre rettergangen mere fair og effektiv for alle parter (1).
Nogen af de nye ændringer som kan fremhæves, er som følgende:
At der også ved en overtrædelse af toldlovgivningen vil kunne ske beskikkelse af en forsvarer. Den generelle undtagelse af toldlovgivningen i forsvarerbistandsloven videreføres således ikke.
At der også vil kunne ske beskikkelse af en forsvarer, når den sigtede er en juridisk person.
At der er indsat en bestemmelse om aktindsigt for en sigtet, som ikke har en forsvarer. Retten til aktindsigt i administrative straffesager, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen, bliver herved samlet i én lov, idet bestemmelserne herom i skatteindberetningsloven og skattekontrolloven ophæves (2).
Den nye lov om beskikkelse af forsvarer følger i stor grad de samme retningslinjer som tidligere, især når det gælder fysiske personer. Det betyder, at en bødes størrelse ikke i sig selv nødvendigvis fører til, at en forsvarer bliver tildelt. Domstolene har i flere tilfælde afvist at beskikke en forsvarer afhængigt af sagens karakter og omstændighederne.
En væsentlig forskel er, at fysiske personer kan få en forsvarer, hvis de har svært ved at forstå eller håndtere sagen, for eksempel på grund af alder eller psykiske problemer. Dette gælder derimod ikke for juridiske personer som virksomheder. For juridiske personer kan der dog opstå situationer, hvor det er nødvendigt at beskikke en forsvarer, eksempelvis hvis en alvorlig sanktion som tab af autorisation er på spil.
En vigtig ændring er, at forsvarerens salærredegørelse nu skal sendes til Skattestyrelsen, som derefter videregiver den til retten med deres bemærkninger. Tidligere har der været tilfælde, hvor Skattestyrelsen ikke blev hørt før rettens beslutning om salæret, hvilket kunne føre til, at Skattestyrelsen appellerede afgørelsen. Med den nye lov bliver det vanskeligere at appellere salærfastsættelsen, da grænsen for at kunne kære er hævet til 50.000 kr.
Skattestraffesager kan have alvorlige konsekvenser, som frihedsstraffe og store bøder, hvilket gør det vigtigt at sikre, at borgernes retsstilling bliver styrket. Når Skattestyrelsen afslutter en kontrol og sender sagen videre til Center for Straffesager, kan det føre til, at en straffesag bliver rejst. I sådanne tilfælde er det vigtigt at forstå de nye regler i skattestraffesagsloven, især dem der omhandler adgang til forsvarerbistand. Hvis du eller din virksomhed bliver sigtet af Skattestyrelsen, bør du grundigt forberede dig til et møde, helst i samråd med en forsvarer, der kan hjælpe med at sikre en ordentlig proces. Det kan også være en god idé at fremlægge yderligere oplysninger, som Skattestyrelsen ikke kender, da dette kan føre til, at sigtelsen bliver frafaldet eller sanktionen lempet.
Comments